I denne smukke, præsentable, nybarokke rødstensejendom tegnet af arkitekterne Vilhelm Gall i 1912-13 og tilbygningen mod Falen i 1933-34 af arkitekt Vagn O. Kyed som domicil for grosserer Chr. Olsens velrenommerede frøfirma er der indrettet 24 pragtfulde ejerlejligheder. For at kunne imødekomme forskellige pladsbehov varierer lejlighederne i størrelse fra 94 m2 til 207 m2 boligareal. Der er depotrum i kælderen til alle lejligheder ligesom der reserveres et areal i kælderen, hvor ejerforeningen f. eks. kan indrette fælles møde/festsal og anretningskøkken. Arealet forberedes for tilslutning til vand, afløb og ventilation.

Der er fælles gårdhave og privat parkeringsplads til alle lejlighederne. Ejendommen er i forbindelse med ombygningen totalrenoveret på meget hensynsfuld måde og i materialevalg i allerhøjeste kvalitet. Der er f. eks. nye tage på ejendommen, nye vinduer, elevatorer, altaner eller terrasser til alle lejligheder. Alle lejlighederne har smukke hvidolierede askeparketgulve, gipslofter med spots i nogle af rummene, elegante højglanshvide skabselementer, gedigne Bosch/Siemens hvidevarer, hvide fyldningsdøre, kønne store flisebelagte gulve i køkkener, toiletter og badeværelser. Badeværelserne er med gulvvarme og fjernvarmetilsluttede håndklædeholdere i krom.

Der har været en meget stor interesse for lejlighederne. Det hænger naturligvis sammen med ejendommens fremragende beliggenhed i udkanten af City med Gerthasminde og nogle af byens kønneste ejendomme som naboer. På trods af den centrale beliggenhed er området utroligt stille og roligt med beskeden fremmed trafik.

Hvis De derfor er interesseret i at skifte bolig skal De ikke betænke Dem for længe.

Aftal besigtigelse af ejendommen og evt. uforpligtende vurdering af Deres nuværende ejerbolig.




  Se store billeder af bygningen og boligerne her ...